NYTÅRSKUR

Sidste weekend holdt vi nytårskur i økolandsbyen. Fordi vi skal huske at fejre de ting, vi gør sammen. Fordi når vi i hverdagen taler om grøntsagsdyrkning, rugbrødsbagning, affaldssortering eller en af vores 58 (Ja, 58!) andre arbejdsgrupper, er det ofte med en praktisk vinkel: Hvem der reparerer vaskemaskinen, hvordan det går med nybyggerierne, eller hvem der tager den næste rundvisning. …

ÅR 1

Med min søsters død startede en ny tidsregning: Der er tiden før hendes død – og tiden efter. Og i dag er år 1 i den ny tid gået. I talen til hendes bisættelse sagde jeg: ”Lige nu er det sorgen og smerten, der fylder. Men også kærligheden, for pludselig er kærligheden – til hende, til vores familie, til mine …

KOMPOST

Jeg komposterede. I flere måneder. Jeg har ikke noget bedre ord for det, der skete i tiden efter min søsters død. For jeg gik ikke i stå, og jeg fik ikke en depression. Først lavede jeg en fladekompost. En fladekompost handler i sin enkleste form om at lade tingene være, hvor de er: At lade ukrudtet ligge i bedet, hækafklip …

HENDE ELLER MIG?

Efter dødsfaldet var det mig, der gennemgik hendes lejlighed. Køkkenskabe, tøjskabene, de uendeligt mange undertrøjer i hendes italienske yndlingsmærke (helt ærligt, hvem har brug for 30 ens undertrøjer?), dagbøgerne, opskrifterne, frikadellerne i køleskabet. Jeg vurderede, sorterede, smed ud, beholdt. Græd, sukkede, viste frem, undredes. Der var en form for heling i det. Som om jeg undervejs tilegnede mig hende mere …